Søllerød Golfklubs politik mod seksuelle overgreb på børn
Søllerød Golfklub ønsker at sikre vores juniormedlemmer under 15 år mod seksuelle overgreb. Det skal først og fremmest ske gennem en tæt og åben dialog mellem forældre, PRO'er, trænere, juniorledere og bestyrelse.
En konsekvent kontrol ud fra objektive og veldefinerede kriterier skal derudover medvirke til at skabe tryghed i det daglige klub liv.
Søllerød Golfklub vil overholde loven om indhentning af børneattester ved ansættelser af trænere mv., og yderligere benytte børneattester i andre relevante sammenhænge. En børneattest indeholder oplysninger om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser:
- Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år
- Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
- Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år.
Oplysningerne fås fra Det Centrale Kriminalregister. Den der indhentes oplysninger om skal ved erklæring give sit samtykke.
Søllerød Golfklub vil benytte sig af børneattesten i nedenstående tilfælde:
- ved ansættelse af PRO'er og trænere i klubben
- ved udnævnelse af medlemmer til klubbens Juniorudvalg
- ved udnævnelse af leder og forældre der deltager i klubarrangementer med overnatning.
Ingen PRO'er og trænere kan opnå ansættelse, såfremt de er anmeldt eller dømt i henhold loven om seksuelle overgreb på børn, ligesom ledere og forældre der er anmeldt eller dømt ikke kan være medlem af klubbens Juniorudvalg, eller deltage som frivillige i Juniorarrangementer. PRO'er, trænere og ledere og forældre, der ikke giver skriftligt samtykke til at indhente oplysninger ved hjælp af Børneattester kan ikke fortsætte deres
arbejde for og i klubben.
Gennem brug af Børneattester vil vi således sikre en effektiv kontrol i forbindelse med ansættelser PRO'er og trænere samt ved udnævnelse af ledere således at vi i videst mulig omfang kan beskytte såvel vores juniormedlemmer mod seksuelle overgreb som vores PRO'er, trænere ledere og andre frivillige mod uberettiget mistanke og beskyldning.
Bestyrelsen for Søllerød Golfklub
Marts 2006

