Referat af bestyrelsesmøde den 21. august 2007
Deltagere: Peter W, Erik, Anders, Michael, Birgitte, Lars, (Helle)
1. Oplæg til tidsbestilling
Som det fremgår af tidligere referat har bestyrelsen bedt Lars Ive nedsætte et udvalg som skulle udarbejde et oplæg til tidsbestilling i Søllerød Golfklub baseret på Golfbox. Efter bestyrelsens godkendelse af oplægget var det meningen, at der skulle gennemføres en prøveperiode i september-oktober.
Lars Ive præsenterede udvalgets meget grundige oplæg på mødet, som efterfølgende blev diskuteret af bestyrelsen. Der var bred enighed om hovedelementerne i udvalgets oplæg. Men dels er der mange facetter, der skal tages stilling til ? dels blev det vurderet at en prøveperiode i efteråret ikke vil give et ordentligt indtryk af funktionaliteten, bl.a. på grund af, at klubberne-i-klubben snart slutter sæsonen.
Det blev herefter besluttet, at ændringerne drøftes med Lars Ive, hvorefter PW, HH og BML forelægger nyt oplæg for bestyrelsen til endelig godkendelse. Herefter vil alle repræsentanter for klubber-i-klubben i løbet af efteråret blive indkaldt til et møde, hvor det skal drøftes, hvordan systemet bedst tilpasses til hver enkelt klub.
Herefter vil det endelige oplæg blive sendt ud i et nyhedsbrev.
En prøveperiode fra 1. april til midt juni 2008 vurderes som repræsentativ ? og et åbent medlems-debatmøde i slutningen af perioden blev besluttet.
2. Godkendelse af referat
Referat fra 19. juni 2007 blev godkendt
3. Økonomi
Erik udleverede perioderegnskab pr. 31. juli 2007 samt likviditetsbudget for resten af 2007.
Erik omtalte kort, at udgifter til elitens træningslejr, der var budgetteret til 50 tkr. var realiseret med 80 tkr., hvilket han bad Lars se på. Juniorernes Skotlands tur manglede de sidste afregninger, men den forventes at følge budget.
Banens budget forventes at holde, dog med en del forskydninger inden for de enkelte kontogrupper.
Likviditeten pr. 31.12.2007 er estimeret til et træk på kassekreditten på 6,3 mio. mod realiseret 4,7 mio. pr. 31.12.2006. Det yderligere likviditetstræk i år skyldes primært investeringer i renovering af klubhus og maskininvesteringer.
4. Forretningsudvalg
? Vision ? vi må videre
? Organisation (DGU-klubudvikling) frivillige eller/og flere lønnede?
? Medlemsundersøgelse
Peter W orienterede om, at han havde aftalt et møde med DGU, der skal komme med indspark til ideer til en fremtidig organisationsudvikling, idet det bliver sværere og sværere at få frivillig hjælp, og han bad bestyrelsesmedlemmerne tænke meget over, hvorledes en fremtidig organisation kan se ud.
Peter W lagde bl.a. op til, at ud fra at vi stærkt mangler et husudvalg og et aktivitetsudvalg, og det er et stort arbejde både at sidde som formand i et udvalg og som bestyrelsesmedlem. Kunne man måske forestille sig, at udvalgene kører mere selvstændigt og udvalgsformændene ikke nødvendigvis sidder i bestyrelsen.
Punktet tages op på næste bestyrelsesmøde, hvor det vil have høj prioritet.
5. Baneudvalg ? orientering
Anders orienterede om, at roughen i højere grad forsøges klippet således, at den almindelige klubgolfer får et bredt landingsområde ? og elitespillerne et smallere.
Anders orienterede ligeledes om møde med Byplanchef Kaj Sørensen på Kommunen, som handlede om hvilket råderum golfklubben vil få inden for den kommende nye fredning ? eksempelvis i forbindelse med eventuelle fremtidige omlægninger i banen. Omlægninger som først og fremmest vil have til formål at mindske antallet af blinde slag og de hermed forbundne risici.
Mødet var særdeles positivt ? og det ser ud som om, at den nye fredning principielt er godkendt.
6. Hvordan skaber vi et nyt stærkt pige elitehold
Pigeeliteholdet er meget smal. Camilla Engel Møller stopper, Therese Kølbæk er rejst til USA og Pauline Sander prioriterer fodbold.
Lars har drøftet situationen med Pernille Haskilde (holdkaptajn). Lars har opfattelsen af, at der er flere unge piger på vej op, men spørgsmålet er, om de vil bruge den tid det kræver at være i eliten, og om vi vil prioritere eliten med flere ressourcer til træningen.
Det er bestyrelsens holdning, at der skal gøres en indsats for i første omgang at bevare divisions-holdets nuværende position ? og sideløbende hermed arbejdes for en styrkelse af pige-eliten.
7. Diverse
Gensidige Greenfee-aftaler
Furesøen er indstillet på at lave en gensidig greenfeeaftale til 200 kr. med start 1. april 2008.
Mølleåen har kontaktet Peter W, idet de også er indstillet på en lignende aftale.
Michael har talt med Hornbæk, der er positive, men skal have det op på næste bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen går ind for etablering af alle tre aftaler. Der skal i så fald laves statistik på, hvor mange der
benytter aftalerne.
Restaurantens åbningstider
Restauratørerne har forespurgt om at få lov til at lukke tidligere fredag og lørdag, da det ikke er rentabelt at stå med personale til kok og tjener disse aftener, da omsætningen er meget beskeden.
Bestyrelsen godkendte, at restauranten kan lukke køkkenet kl. 19.00 på fredage og lørdage fra 1. september, men at der skal kunne købes drikkevarer indtil kl. 21.00.
Restauratørernes kontraktforhold i øvrigt tages op til revurdering i efteråret.
8. Næste mødedato
Onsdag den 26. september kl. 17.30 .
HH/26082007

