Referat af bestyrelsesmøde den 29. september 2008
Deltagere: Peter Windfeld, Erik Jørgensen, Anders Bjerno, Birgitte Brinch Madsen, Ida
Andersen, Christian Korsø Jensen, Michael Krogh og (Helle Hessellund)
1. Godkendelse af referat.
Referat fra sidste bestyrelsesmøde blev godkendt.
.
2. Økonomi
Erik gennemgik kort perioderegnskabet pr. 31.8.2008, der fortsat viser en tilfredsstillende udvikling.
Erik vil til næste bestyrelsesmøde udarbejde et estimat for 2008 med baggrund i perioderegnskabet pr. 30. september.
Der er indhentet tilbud på sundhedsforsikring fra Tryg til klubbens ansatte. Endelig stillingtagen til
forsikringen vil blive taget op i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
3. Kort orientering fra udvalgene
Klubhusudvalget
Akustikproblemerne i havestuen er løst i.f.m. de lyddæmpende plader, der er monteret i loftet.
Der afholdes møde med restauratøren for at drøfte deres fremtidige virke.
Sponsorudvalg
Michael fremlagde et overordnet oplæg til yderligere sponsormuligheder, der vil blive arbejdet videre med.
Eliteudvalg
I forbindelse med DGU`s planlægning af næste års turneringsplan har Christian Korsø spurgt DGU om mulighed for, at klubben kan afholde en ranglisteturnering den 11. og 12 juli. Der afventes en tilbagemelding fra DGU medio oktober.
Det er næsten 100% sikkert at Therese Kølbæk vinder damernes rangliste i år. Patrick Winther ligger nr. 19 på herrernes og nr. 7 på juniorernes rangliste. Philip Ulveman Juel-Berg ligger nr. 16 og Max Sander Melby nr. 20 på juniorernes rangliste.
Der er afholdt spillersamtaler med herrernes 1. hold . Vintertræningen starter fra november.
Forberedelse til næste års træningslejr er i gang.
Kommunikationsudvalg
I forbindelse med de flotte sportslige resultater, der er opnået i 2008, er der løbende sendt artikler til Det Grønne Område. Artikler er blevet bragt, men har ikke fået meget spalteplads, set i forhold til andre sportsgrene.
Der har derfor været afholdt møde med Michael Bast fra Det Grønne Område, der bl.a. var overrasket over den store juniorafdeling klubben har. Set ud fra, at vi er en af kommunens
største idrætsklubber, håber vi på en bedre mediedækning fremover.
Turneringsudvalg
Der vil blive udarbejdet en overordnet turneringskalender til næste bestyrelsesmøde, så
bestyrelsen samlet kan drøfte den.
Juniorudvalg
Der afholdes juniorgolfskole igen i efterårsferien.
Juniorafslutning afholdes 28. oktober.
Tur til The Open i sommerferien 2009 er under planlægning.
Baneudvalg
Der dresses og prikles på livet løs på banen. Teestederne vil blive dresset hele vinteren.
De nye sten på fairways, der er lagt som retningsvisere, bliver fjernet.
På Par 3 Banen er lavet nye bunkers, og der er kommet udslagsmåtter ved indspilsgreenen.
Overenskomsten for greenkeeperne udløber 1. oktober 2008, og vi afventer at fagforeningen kommer på banen. Rene Frederiksen er valgt til fællestillidsmand. Jørgen Carstensen (banemedarbejder) går på pension til årsskiftet.
Baneudvalget ser i øjeblikket på lokalreglerne, bl.a. droppereglerne fra stier og veje. Udvalget ser også på en statistik over sværhedsgrader på de enkelte huller.
Forretningsudvalg
Prøveperioden for tidsbestillingen ophører pr. 1. oktober 2008 og herefter benyttes udelukkende boldrende.
Tidsbestillingsproceduren tages op på næste bestyrelsesmøde.
4. Diverse
Tilskud til seniorrække oprykket til 2. division
Klubben yder et samlet tilskud til voksenregionsturneringerne, og det forhøjes ikke
yderligere i.f.m. oprykning af SA-holdet
5. Næste bestyrelsesmøde
Aftalt til den 30. oktober kl. 17.00
6.10.2008/HH

