Søllerød Golfklub
  • Sitemap
  • Print
 
DMI Radar | DMI Reg. udsigt
  • Klub- og baneinfo
  • Gæsteinfo
  • Juniorer
  • Eliten
  • Klubber i klubben
  • Aktiviteter
  • Kontakt
  • Sponsorer
  • ProShoppen
  • Restauranten
 
  • Baneinfo:
  • » Tidsbestilling
  • » Banen lige nu
  • » Baneguide
  • » Greenkeeperholdet
  • » Scorekort
  • » Konverteringstabel
  • » Markeringer
  • » Banekontrol
  • » Regler og forskrifter
  • » Nyt fra baneudvalget
  • » Billeder
  • Klubinfo:
  • » Sekretariatet
  • » Bestyrelsen
    • - Referat af bestyrelsesmøder
    • - Årsberetninger
    • - Referat fra generalforsamlinger
      • 24. marts 2011
      • 25. marts 2010
      • 19. november 2009
      • 26. marts 2009
      • 27. marts 2008
      • 29. marts 2007
      • 19. februar 2007
      • 5. februar 2007
    • - Børneattest
  • » Udvalg
  • » Klubhuset
  • » Prislister - Medlemskab
  • » Sponsormedlem
  • » Vedtægter
  • » Regnskab
  • » Info om klubben
  • » Medlemskab
  • » Nyhedsbreve
  • Her er du:
  • Søllerød Golfklub »
  • Klub- og baneinfo »
  • Bestyrelsen »
  • Referat fra generalforsamlinger »
  • 26. marts 2009

Referat fra den ordinære generalforsamling i Søllerød Golfklub den 26. marts 2009

Peter Windfeld-Hansen bød velkommen til generalforsamlingen. Der var mødt 88 stemmeberettigede medlemmer frem, der incl. 4 fuldmagter repræsenterede 92 stemmer ud af i alt 1122 stemmeberettigede medlemmer.    
 
1.  Valg af dirigent
John Korsø Jensen blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet i overensstemmelse med vedtægterne for klubben.

2. Formandens beretning
Formandens beretning var sendt ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.           Peter Windfeld-Hansen nævnte kun hovedtrækkene herfra og beskæftigede sig ellers i lighed med tidligere år om, hvad det kommende år forventes at bringe.  

Peter Windfeld-Hansen afsluttede sin beretning med at udnævne Micky ? klubbens ældste medlem med sine snart 100 år ? til æresmedlem.

Manuskript fra formandsberetningen er vedlagt som bilag.

Lars Remvig takkede bestyrelsen og greenkeeperne for en flot bane. Han savnede dog en overordnet plan for banen. Anders Bjerno oplyste hertil, at det er svært at lægge en visionsplan, da vi fortsat afventer, at fredningssagen skal falde på plads, og systemet arbejder langsomt.       Der lægges derfor kun planer for et år af gangen, idet man også er afhængige af de ressourcer der er til rådighed. Planerne offentliggøres løbende i baneudvalgsreferaterne.

Rene Anneberg bakkede Lars Remvig op om, at banen var flot.  Rene var glad for samarbejdet med andre golfklubber og spurgte til, om der var tanker om at udvide dette samarbejde.

Peter Windfeld-Hansen oplyste, at Furesø Golfklub og Mølleåens Golfklub var valgt fordi de ligger tæt på og Hornbæk Golfklub fordi en del medlemmer har sommerhus i området. Der er drøftet mulighed for samarbejde med Bärsebæck, men der er ikke noget konkret i støbeskeen.

Beretningen blev herefter taget til efterretning af forsamlingen.

3. Fremlæggelse af revideret regnskab 2008 til godkendelse og meddelelse af decharge.

Erik Jørgensen gennemgik årsrapporten, der viste et underskud på 139.398 kr. før henlæggelse til byggefond med 140.800 kr.  Der var budgetteret med et overskud på 160.000 før henlæggelse til byggefond.

Erik Jørgensen oplyste, at indtægtssiden lå over budget og så meget tilfredsstillende ud.  
På omkostningssiden, hvor banens drift er den væsentligste post, var budgetoverskridelsen  500.000 kr., bl.a. forårsaget af flere ansatte på banen samt  køb af 1500 tons sand.  Banen skulle således også være i fantastisk stand fra sæsonstart i foråret.

Egenkapitalen pr. 31.12.2008 var 5.473.964 kr.,  heraf ansvarligt lån 2.427.000 kr.

Likviditeten var forbedret med ca. 1 mio., således at trækket på kassekreditten havde holdt sig på det forventede træk på 5 mio. ved årets udgang. Pengestrømsopgørelsen viste, at der er brugt 2.738.000 kr. på investeringer, heraf 2.481.000 kr. til maskiner og udstyr på banen.

Erik Jørgensen syntes, at foreningens regnskab efter hans opfattelse så rigtig fornuftig ud.
Anne-Cecilie efterlyste en kommentar til, hvad der skete med den kaffemaskine, som Søs og Ulrik anskaffede, da de startede i 2005.

Erik Jørgensen oplyste, at kaffemaskinen ikke virker mere og det ikke var muligt at få den repareret, da den person der havde solgt den ikke have rettighederne til konceptet.

Dirigenten oplyste herefter, at hvis der ikke var yderligere bemærkninger til regnskabet, ville dirigenten tage dette som udtryk for, at dette kunne godkendes af samtlige tilstedeværende stemmer.

Da dette ikke var tilfældet, konstaterede dirigenten herefter, at regnskabet var godkendt med samtlige stemmer, og der blev meddelt decharge til bestyrelsen.

4. Forelæggelse af budget for 2009 og fastlæggelse af kontingenter, indskud og ansvarligt lån.
Budget 2009 var indføjet i årsrapporten for 2008 tillige med kontingentsatser m.m. og blev gennemgået af Erik Jørgensen.  

Erik Jørgensen oplyste, at budgettet var opbygget ved, at de enkelte udvalg var kommet med deres input til omkostningssiden. Indtægterne var så godt som kendte ved årets indgang, dog var kontingentbetalingerne ikke kommet ind i det tempo, som forventet.

Budget 2009 viste et overskud på 132.000 kr. før henlæggelse til byggefond på 130.000 kr.  Kontingentindtægterne er stigende i 2009, men omkostningerne stiger tilsvarende bl.a.  lønudgifter, hvor der budgetteres med en stigning svarende til den forventede pristalsudvikling.  Banens driftsomkostninger forventes ikke at blive så høje i 2009 som i 2008, hvilket bl.a. skyldes, at der ikke skal købes så meget sand.    

Fastsættelse af kontingentet for 2009, der var opkrævet pr. 1 januar, var foretaget ud fra en generel stigning på 3,5%.  Greenfeesatser var fastholdt bortset fra greenfee m/medlem, hvor satsen på hverdag var hævet til 250 kr., således at satsen alle ugens dage er den samme.       
Erik Jørgensen gav udtryk for at budget 2009 så fredeligt ud.

Dirigenten spurgte herefter, om der var bemærkninger eller spørgsmål til det af bestyrelsen foreslåede budget og kontingentsatser.

Ann-Cecilie Overgaard spurgte, om der var sat ekstra omkostninger af til ny restauratør.
Erik Jørgensen henviste til noten i budgettet, hvoraf fremgik, at der var hensat 315.000 kr. til klubhus, køkken og restaurant. I køkkenet forventes der kun at skulle investeres i ny opvaskemaskine.
Jørgen Norup kommenterede, at han fandt det besynderligt at kontingentet blev opkrævet forud, når vedtægterne siger, at de skal godkendes på generalforsamlingen.

Erik Jørgensen oplyste, at ved sidste års regnskabsaflæggelse blev det anført, at bestyrelsen forventede en kontingentstigning på 2% i 2009, men p.g.a. pristalsudviklingen på 3,5% havde man forhøjet kontingenterne tilsvarende for 2009. Erik Jørgensen kunne ikke forestille sig, at generalforsamlingen ville forkaste et budget for yderligere 1,5% stigning i kontingentsatserne.
Dirigenten spurgte herefter, om der var yderligere bemærkninger eller spørgsmål til budgettet eller satserne. Da dette ikke var tilfældet, opfattede han det som udtryk for, at dette kunne godkendes af samtlige tilstedeværende stemmer og konstaterede, at budgettet var godkendt.

5. Forelæggelse af foreløbigt budget for 2010 og fastlæggelse af kontingenter, indskud og ansvarligt lån.
Budget 2010 var indføjet i årsrapporten for 2008 tillige med kontingentsatser m.m. og blev gennemgået af Erik Jørgensen.
Erik Jørgensen oplyste, at stigningen i kontingentsatserne er baseret på 3,5%, men bestyrelsen er indstillet på at kontingenterne reguleres med pristallet.
Budget 2010 viste et resultat på 60.000 kr. før henlæggelse til byggefond på 120.000 kr.
Erik Jørgensen oplyste, at hvis pristallet bliver mindre end de budgetterede 3,5%, må der justeres på omkostningssiden.

Rene Anneberg kommenterede, at det var fantastisk at Erik Jørgensen kunne spå en pristalsregulering på 3,5% og håbede, at bestyrelsen ville huske at nedjustere stigningen, hvis pristallet ikke blev så højt.
Dirigenten spurgte herefter forsamlingen, om der var bemærkninger eller spørgsmål til budgettet eller satserne. Da dette ikke var tilfældet, oplyste dirigenten, at han ville tage det som udtryk for, at samtlige tilstedeværende stemmer kunne tilslutte sig forslaget.

6. Forslag fra bestyrelsen
Der var ingen forslag.

7. Forslag fra medlemmerne
Dirigenten oplyste, at der var indleveret 1 forslag fra medlemmerne, men han havde indtryk af, at det var trukket tilbage.

Peter Windfeld-Hansen oplyste herefter, at forslaget, der var indsendt af bridgeklubbens bestyrelse vedr. deres brug af restaurationslokalerne til bridgeaftener, var drøftet med Jørgen Pedersen i forbindelse med udfærdigelse af rammeaftale overfor ny restauratør.

I rammeaftalen med en ny restauratør ville blive indføjet :  ?Ved arrangementer/selskaber uden for sæsonen (1. oktober-31. marts) informerer kontoret om klubarrangementer. Ligesom forpagteren informerer kontoret om de aftaler han/hun indgår om selskaber/møder/konferencer inden endelig aftale kan bekræftes. Der indgås desuden separat aftale mellem ejer, forpagter og bridgeklubbens bestyrelse i forbindelse med bridgeklubbens turneringer, der uden for sæsonen afholdes i restauranten onsdage kl. 19?.

Med baggrund i denne formulering havde Jørgen Pedersen på bridgeklubbens bestyrelses vegne frafaldet forslaget.

Dirigenten noterede herefter, at forslagsstiller havde trukket sit forslag tilbage, og at der ikke var stillet flere forslag.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Dirigenten oplyste, at på valg var Peter Windfeld-Hansen, Anders Bjerno, Lars Weis og Erik Jørgensen. Lars Weis og Erik Jørgensen ønskede ikke genvalg, mens de øvrige var villige til genvalg. Birgitte Brinch Madsen ønskede at udtræde af bestyrelsen, som meddelt ved sidste års generalforsamling.

Til nyvalg opstillede Tine Lind, Bjarne Henrichsen og Lars Ive.

Dirigenten konstaterede, at der ikke var opstillet modkandidater og de opstillede bestyrelsesmedlemmer var dermed valgt med samtlige tilstedeværende stemmer.
De 3 nyvalgte bestyrelsesmedlemmer præsenterede sig herefter kort.

9. Valg af revisor
Dirigenten oplyste, at klubbens revisionsselskab Juul & Partnere var villige til genvalg.
Erik Jørgensen bemærkede, at Niels Bjerregaard fra Juul & Partneren gik på pension og det fremover ville være Leif Tomasson , der ville forestå revisionen.
Leif Tomasson fra Juul & Partnere blev valgt af forsamlingen med samtlige tilstedeværende stemmer.

10. Eventuelt
Ib Lauritzen oplyste, at han havde været medlem af klubben i 30 år. I alle de år havde han aldrig oplevet så dejlig en klub efter at Christer var kommet til klubben.

John Korsø Jensen afsluttede herefter sin funktion som dirigent og gav ordet til formanden Peter Windfeld-Hansen.
Peter Windfeld-Hansen takkede John Korsø Jensen for at have styret generalforsamlingen og udtrykte håb om, at John Korsø Jensen ville være klar til dirigenthvervet igen til næste år.
Peter Windfeld-Hansen takkede herefter de afgående bestyrelsesmedlemmer ? Lars Weis, Birgitte Brinch Madsen og Erik Jørgensen.
Erik Jørgensen fik en speciel tak for sin store indsats i bestyrelsen gennem 12 år, hvor Erik havde styret økonomien, stået for moderniseringen af klubhuset både i sluthalvfemserne og igen i 2007, moderniseret vedtægterne og havde siddet i diverse udvalg som bladudvalget, forretningsudvalget m.m.
Erik Jørgensen blev herefter udnævnt til æresmedlem for hans store indsats for klubben.

Peter Windfeld-Hansen takkede herefter forsamlingen for fremmødet og afsluttede generalforsamlingen.

Generalforsamlingen hævet

Som dirigent

John Korsø Jensen     

Søllerød Golfklub - Brillerne 9 - 2840 Holte - tlf.: 4580 1784 - fax: 4580 7008 - info@sollerodgolf.dk