Medlemskab i Søllerød Golfklub
Vi har i øjeblikket ledige aktive medlemskaber!
Aktivt medlemskab
Som aktivt medlem får du adgang til alle klubbens faciliteter og turneringer samt DGU kort, der giver dig mulighed for at spille greenfee i andre klubber.
Som aktivt medlem kan du desuden deltage i de ugentlige arrangementer i ”klubber i klubben”, der beskrives nedenfor.
Kontingentet for aktivt medlemskab for året 2012 er 7.125 kr.
Som aktivt medlem skal der desuden betales indskud og ansvarligt lån.
Indskuddet er på 9.000 kr. og det ansvarlige lån, som tilbagebetales ved udmeldelse,
er ligeledes 9.000 kr.
Klubben tilbyder afdragsordning på op til 6 år i forbindelse med betaling af indskud og ansvarligt lån.
Er du interesseret i et aktivt medlemskab nu, kan du udfylde formularen nedenfor eller kontakte klubbens sekretariat på tlf. 45 80 17 84 eller mail: info@sollerodgolf.dk
Passivt medlemskab
Du kan vælge at begynde i Søllerød Golfklub som passivt medlem, hvor du kan benytte klubbens træningsfaciliteter og deltage i klubbens arrangementer for begyndere og dermed opnå banetilladelse.
Kontingentet for passivt medlemskab i 2012 er 1.250 kr.
Ved spil på banerne (når du har opnået banetilladelse) betales gældende greenfee, der p.t. er 100 kr. på par 3 banen og 400 kr./450 kr. på den store bane. Ved spil med aktivt medlem er der mulighed for at spille til ”gæste- greenfee”, der henholdsvis er 50 kr. på par 3 banen og 250 kr. på den store bane.
Som passivt medlem er der også mulighed for at købe et årskort til Par 3 banen, som
koster 1.000 kr.
Der er ikke tilknyttet DGU-kort til passivt medlemskab.
Er du interesseret i passivt medlemskab, kan du udfylde formularen nedenfor eller kontakte klubbens sekretariat på tlf. 45801784 eller mail: info@sollerodgolf.dk
.
Vores normale procedure for medlemskab, når vi har fået de aktive og passive medlemmer ind, som vi har plads til er:
I Søllerød Golfklub kommer du først på venteliste til passivt medlemskab.
Når du kommer så langt, at du bliver tilbudt passivt medlemskab, bliver du automatisk skrevet op på ventelisten til aktivt medlemskab.
En gang årligt i oktober/november tager vi stilling til, hvor mange fra ventelisten, der kan tilbydes passivt medlemskab, og hvor mange passive medlemmer, der kan tilbydes aktivt medlemskab.
Klubben har en venteliste, hvor der i øjeblikket står 83 på venteliste til passivt medlemskab og 244 på venteliste til aktivt medlemskab, men alle der står på disse ventelister, har i år fået tilbud om medlemskab. Mange har naturligvis sagt ja tak, men flere har ønsket at forblive på ventelisterne, idet tilbuddet er kommet hurtigere til dem end forventet. Vi har derfor fået plads til få nye medlemmer, som dermed kan springe ventelisten over.
Tilmeld dig nu :
For at tilmelde dig til aktivt eller passivt medlemskab medlemskab kan du udfylde formularen herunder og trykke på SEND, så får vi den pr. e-mail.
Du er også velkommen til at kontakte klubbens sekretariat på tlf. 45 80 17 84 eller e-mail info@sollerodgolf.dk for yderligere uddybning om medlemskab

