Referat fra baneudvalgsmøde den 24. November 2008
Deltagere: Anders Bjerno, Christer Jönsson, Peter Windfeld, Aase Seitzberg, Hanne Andersen,
Ole Carøe , Christian Post , Christian Korsø Jensen og Helle Hessellund
1. Godkendelse af referat fra baneudvalgsmøde den 21. oktober
Referatet blev godkendt .
2. Orientering fra chefgreenkeeperen (Christer)
Der dresses fairways og greens på livet løs. Det skulle gerne resultere i endnu bedre bane til næste sæson.
Søen ved hul 15 renses.
De hvide pæle (out of bounds) på den store bane reduceres, idet hver anden pæl erstattes med hvide sten. Årsagen til dette er, at de hvide pæle ikke pynter i landskabet.
De igangsatte forbedringer af par 3 banen fortsætter, idet bl. a. dobbeltgreenen på henholdsvis hul 1 og 9 samt 5 og 7 er skilt ud i separate greens. Greens på hul 6 er ændret og 7. teested er flyttet.
For at juniorer og ?kaniner? kan få en bedre forståelse af pælenes betydning, vil der på par 3 banen blive etableret gule pæle ved hul 8, røde pæle langs hul 4 og der vil blive etableret et lille område med blå pæle (med og uden sort top).
Afstandsmarkeringer på par 3 banen vil blive ændret til samme design, som på den store bane.
3. Orientering fra baneudvalgsformanden (Anders)
Anders og Peter Windfeld har været til møde på Kommunen for at orientere om de tiltag til baneforbedringer, der bl.a. skal igangsættes i forbindelse med etablering af hvid tee.
Anders har haft møde med arkitekt, der skal komme med forslag til forbedring af faciliteterne for greenkeeperne og deres materiel, idet de nuværende faciliteter ikke er tidssvarende. Arkitekten, der tidligere har været med i forbindelse med bl.a. ombygning af Mølleåen, Værløse og Frederikssund Golfklub, vil udarbejde et oplæg.
Overenskomsten med 3 F skal fornyes. Der er ikke væsentlige ændringer ud over, at der etableres en sundhedsordning for medarbejderne.
4. Gennemgang af prioriteringsliste
Der er udarbejdet en prioriteringsliste, for de tiltag der skal udføres på banen. Listen vil blive opdateret løbende.
5. Etablering af hvid tee
?Hvid tee?-udvalget, der består af Anders, Christer og Christian Korsø, har holdt møde og fundet en løsning på etablering af hvid tee på de fleste huller. Udvalget kommer med et oplæg, når der er fundet en løsning på alle hullerne. Udvalget forventer ikke, at alle hullerne kan være helt færdige før sæsonen 2010.
6. Diverse
Træningsmåtterne på driving rangen, i den del af træningsbanen, hvor pro`erne underviser,lægges på fliser, i stedet for som nu på grus. Skal være klar til sæsonstart.
Der er indhentet tilbud på støjdæmpende underlag til stien til 1. tee sted. Pris ca. 40.000 kr. Afsættes i budget, men afventer endelig beslutning til oplægget på etablering af hvid tee foreligger.
Baneudvalgets 1. prioritet er, at banen altid er i perfekt stand. Peter W opfordrede til, at der til hver sæson laves forbedringer, der er synlige for medlemmerne, så de kan se at der sker noget nyt, når sæsonen går i gang.
Baneudvalgets medlemmer blev opfordret til at tænke over, om der er muligheder for at ændre på stien fra 1. hul til 2. teested.
7. Dato for næste møde
Næste baneudvalgsmøde er aftalt til den 13. januar 2009 kl. 18.00
30.11.2008/HH

