Q–Q Sverigestur
Onsdag 1.9. - torsdag 2.9.2010 er der udflugt til Sverige. Programmet ser således ud:
Dag 1:
Kl. 11 slår første bold ud på Woodlands Country Club, Örkeljunga, se nærmere her http://www.woodlands.se/SE/Golf.aspx
Indkvartering på Vallåsens Värdshus, Våxtorp, se nærmere her http://www.vallasensvardshus.se/
Kl. 19 serveres 3 retters middag, og der er præmieoverrækkelse
Dag 2:
Morgenmad
Kl. 10.30 slår første bold ud på Laholms Golfklubb, Våxtorp, se nærmere her: http://www.laholmsgk.com/index.php?stat=1
Lunch med præmieoverrækkelse
-------------------------------------
I ALT KR. 1.300
Kr. 200 ekstra for enkeltværelse
Tilmelding og depositum kr. 600 senest 4. august
Heldagsudflugt til Ledreborg Palace Golf
Den 9. juni drog 24 Quickere til Lejre.
Vi mødtes alle kl. 8 i de lækre lokaler på Ledreborg golfklub, hvor der blev serveret en rigtig dejlig morgenbuffet.
Her fik vi af Peter udleveret baneguide og vores scorekort i udfyldt stand.
Ulla havde tænkt på vores fornødenheder under spillet og pakket en “madpakke” med slik og frugt til turens strabadser.
Strabadser blev der nok af, for desværre begyndte regnen på slaget 9, hvor vi skulle slå ud. Banen er meget flot, og vi kan kun gætte på, hvor skønt det ville være at spille den i tørvejr. Det kan der blive mulighed for at prøve til august, hvor der bliver afholdt åben damedag på Ledreborg banen, og de lovede, at det ville blive godt vejr!
Trætte og våde kom vi tilbage i klubhuset og fik serveret en dejlig varm ret, hvortil vi kunne vælge mellem et glas øl eller et glas vin.
Derefter var der præmieoverrækkelse til både hold og de individuelle vindere, og tænk engang, der var en der fik 35 point under de forhold. Det er bare så flot. Til sidst var der naturligvis klappepræmier!
Tak til alle for en rigtig god dag!
Mannequinopvisning
Onsdag den 27. april holdt Proshoppen sin sædvanlige mannequinopvisning, hvor 4 dejlige mannequiner under Søs' ledelse viste nogle af shoppens dejlige nyheder.
Pro Merete Møller
Efter at vi havde spillet åbningsmatch onsdag den 14. april, kom Merete Møller og gav os mange gode eksempler på, at vi skal tænke positivt. Fx når der er ventetid. Brug tiden på noget andet end at lade os irritere!
Matchledelse
Har du/I lyst til at være matchledelse? Så send en e-mail til kirsten.holbaek@gmail.com og oplys om dato, navn/navne og eventuel sponsor. (Se ledige datoer i Matchkalenderen).
Bemærk:
I år skal alle spilletider bestilles via Golfbox. Husk at bekræft din tid senest 15 min. før din starttid (ellers bortfalder tiden). Du kan tidsbestille fra onsdag aften til søndag kl. 24:00 til den næstkommende onsdag. Tidsbestilling er reserveret til os onsdage i tidsrummet kl. 14:00 - 16:30
kontingentet for et sæsonkort er stadig kr. 450.00, som kan indbetales til Danske Bank, Reg.4001 kontonr.3204622930. Husk at angive dit navn.
præmieoverrækkelse finder sted ca. kl. 20.30 ved spil af 15 huller og ca. kl. 21.00 ved spil af 18 huller
hver den første onsdag i måneden spiller A-spillerne slagspil
- afslutningsmatch: 22. september
Quicke Quinder er en klub i Søllerød Golfklub. Vi spiller hver onsdag i sæsonen, og vi går ud fra kl. ca. 11.00 til 17.00. Er du quick på at være med, så læs mere under Medlemsbetingelser.







