Afslutningsmatch og middag
Onsdag den 22. september spillede 77 glade Quicke Quinder afslutningsmatch. Vejret var - helt som fortjent - tørt og med solskin. Matchformen var Texas Scramble og blev spillet over 12 huller. Første hold havde starttid kl. 13:30.
Kl. ca. 19:30 var alle inde og klar til at nyde en velkomstdrink, hvorefter vi kunne nyde Hans' meget lækre buffet "Kavalkade fra året der gik".
Under middagen blev der sunget 3 festlige sange. Sally havde lavet en ny sang, mens x-jomfru Smith og Niths sange blev genbrugt (sidstnævnte nyredigeret). Der blev uddelt 10 x 4 holdpræmier, hvoraf 1. præmien - 4 halskæder - var doneret af sponsoren du Plessis. Ydermere var der klappepræmier og smukke potteroser til de sidste spillere.
Det var en fin afslutning på sæsonen.
Herunder billeder af de 5 hold med de bedste resultater (vinderholdet er naturligvis på det 1. billede)
Rivegilde
Efter matchen den 15. september og inden præmieoverrækkelse blev der holdt rivegilde ved Ruth Krøijer. Her er et referat:
Matchkomité for den kommende sæson
- Inge-Lise Andersen og Ulla Rander indtræder i stedet for Margit Arent Pedersen og Ruth Krøijer
Kirsten Holbæk og Ulla Fredgaard forsætter næste sæson med
Golf 2011
Første spilledag onsdag den 13. april. Formøde onsdag den 6. april? Tjek hjemmesiden når tiden nærmer sig.
Økonomi
Ruth gav en kortfattet præsentation af det forgangne år.
Vi tilstræber, at indtægterne bliver brugt til præmier + tilskud til udflugter + afslutningsfesten. Men der bør være ca. kr. 10.000 som buffer, så den nye matchledelse har noget at starte op på til indkøb af præmier.
Uheldig episode
En markør går hjem i utide – her bør en anden spiller overtage markørens rolle! Første markør underskriver inden afgang.
Evaluering af dette års aktiviteter og forslag til næste års udflugter
- Eventuel Sverigestur med overnatning - er der stemning for at slå os sammen med Morgenfruerne? 10 personer stemte for og gerne sammen med Mogenfruerne
- eller eventuelt en dagstur til Sverige? Der var stor stemning for 1 dages tur til Sverige eller et andet sted - bare det bliver bustur. Svalöv blev foreslået
- Øvrige forslag til udflugt: Gilleleje, Helsingør
- Skal slagspil i A rækken fortsætte? A-Rækken ønsker at fortsætte (Det drejer sig reelt kun om 4 matcher, idet denne matchform kun spilles, når vi spiller 18 huller)
Ruth nævnte desuden, at Sverigesturen i år blev aflyst pga. manglende tilslutning, og at der reelt kun har være udflugten til Ledreborg.
Venskabsmatchen med Hornbæk udgik. Den nye matchkomité må se på, om en anden klub kan være interesseret.
Eventuelt/forslag
- Inge-Lise Andersen foreslog at vi åbner op for "venindedag". Forslaget blev modtaget meget positivt.
- Charlotte Tamm foreslog, at der blev arrangeret holdmatcher ind i mellem, hvilket også blev modtaget positivt.
- Søs foreslog ændring i kriteriet for A, B og C rækken, idet der ofte er færrest spillere i B- rækken. Vi kan eventuelt ændre til 2 rækker. Lisbeth Rough foreslog at fordele rækkerne hver gang. Gudrun Boas nævnte, at det passede meget godt med fordelingen.
- Gudrun Boas opfordrede til informere noget mere om ture mv. på hjemmesiden.
Heldagsudflugt til Ledreborg Palace Golf
Den 9. juni drog 24 Quickere til Lejre.
Vi mødtes alle kl. 8 i de lækre lokaler på Ledreborg golfklub, hvor der blev serveret en rigtig dejlig morgenbuffet.
Her fik vi af Peter udleveret baneguide og vores scorekort i udfyldt stand.
Ulla havde tænkt på vores fornødenheder under spillet og pakket en “madpakke” med slik og frugt til turens strabadser.
Strabadser blev der nok af, for desværre begyndte regnen på slaget 9, hvor vi skulle slå ud. Banen er meget flot, og vi kan kun gætte på, hvor skønt det ville være at spille den i tørvejr. Det kan der blive mulighed for at prøve til august, hvor der bliver afholdt åben damedag på Ledreborg banen, og de lovede, at det ville blive godt vejr!
Trætte og våde kom vi tilbage i klubhuset og fik serveret en dejlig varm ret, hvortil vi kunne vælge mellem et glas øl eller et glas vin.
Derefter var der præmieoverrækkelse til både hold og de individuelle vindere, og tænk engang, der var en der fik 35 point under de forhold. Det er bare så flot. Til sidst var der naturligvis klappepræmier!
Tak til alle for en rigtig god dag!
Mannequinopvisning
Onsdag den 28. april holdt Proshoppen sin sædvanlige mannequinopvisning, hvor 4 dejlige mannequiner under Søs' ledelse viste nogle af shoppens dejlige nyheder.
Pro Merete Møller
Efter at vi havde spillet åbningsmatch onsdag den 14. april, kom Merete Møller og gav os mange gode eksempler på, at vi skal tænke positivt. Fx når der er ventetid. Brug tiden på noget andet end at lade os irritere!
Bemærk:
I år skal alle spilletider bestilles via Golfbox. Husk at bekræft din tid senest 15 min. før din starttid (ellers bortfalder tiden). Du kan tidsbestille fra onsdag aften til søndag kl. 24:00 til den næstkommende onsdag. Tidsbestilling er reserveret til os onsdage i tidsrummet kl. 14:00 - 16:30
kontingentet for et sæsonkort er stadig kr. 450.00, som kan indbetales til Danske Bank, Reg.4001 kontonr.3204622930. Husk at angive dit navn.
præmieoverrækkelse finder sted ca. kl. 20.30 ved spil af 15 huller og ca. kl. 21.00 ved spil af 18 huller
hver den første onsdag i måneden spiller A-spillerne slagspil
- afslutningsmatch: 22. september
Quicke Quinder er en klub i Søllerød Golfklub. Vi spiller hver onsdag i sæsonen, og vi går ud fra kl. ca. 11.00 til 17.00. Er du quick på at være med, så læs mere under Medlemsbetingelser.












