Søllerød Golfklub
  • Sitemap
  • Print
 
DMI Radar | DMI Reg. udsigt
  • Klub- og baneinfo
  • Gæsteinfo
  • Juniorer
  • Eliten
  • Klubber i klubben
  • Aktiviteter
  • Kontakt
  • Sponsorer
  • ProShoppen
  • Restauranten
 
  • Klubber i klubben:
  • » Tirsdagsklubben
  • » Morgenfruerne
  • » Quicke Quinder
    • - Velkommen til år 2012
    • - 40 års jubilæumsfest i Søllerødgolfklub - Opfordring til underholdning
    • - Invitation QQ-klubtur 2012 til Korsør 5-6-juni
    • - Matchkalender 2012
    • - Rækkestatistik 2011
    • - Matchkomité
    • - Medlemsbetingelser
    • - Vejledning
    • - Præmier
    • - Aktiviteter 2010
    • - Aktiviteter 2011
      • Matchkalender 2011
      • Sponsorer 2011
  • » Torsdagsherrerne
  • » Begyndere/Kaniner
  • » Regionsgolf
  • » Bridge
  • Her er du:
  • Søllerød Golfklub »
  • Klubber i klubben »
  • Quicke Quinder »
  • Aktiviteter 2011

Afslutningsmatch og middag

Onsdag den 21. september spillede 60 friske Quicke Quinder afslutningsmatch. Vejret var noget gråt, men vi havde heldigvis tørvejr med undtagelse af nogle enkelte dråber. Matchformen var Texas Scramble og blev spillet over 12 huller.

Kl. ca. 19:30 var alle inde og klar til at nyde en velkomstdrink, hvorefter vi kunne nyde Hans' meget lækre middag. Menuen var lakseanretning, Thai buffet og isdessert.

Under middagen sang vi Sallys gode sang fra sidste år. 

Der blev uddelt 5 holdpræmier og selvfølgelig klappepræmier.  Herudover var alle deltageres navne puttet i en cap, hvor der blev trukket 2 vindere af hhv. et sundhedstjek sponsoret af Hamlet og en flaske cognac sponsoreret af Torben Mittag. Torben havde også sponseret flere flasker vin til klappepræmier. Tak! 

Det var en dejlig afslutning på sæsonen.

Herunder billeder af de 5 hold med de bedste resultater (vinderholdet er på det 1. billede), hvorefter følger nogle stemningsbilleder - også af matchkomitéen - som siger tusind tak for de smukke buketter.

 

 

Rivegildet den 14. september

Efter matchen og inden præmieoverrækkelse blev der holdt rivegilde v/ Ulla Fredgaard og Ulla Rander. 

Ulla Fredgaard gav en kortfattet præsentation af økonomien for sæson 2011. Der har været 83 tilmeldte medlemmer og 121 "løsgængere" á 50 kr. Der har været gode sponsorer.

Vi har klaret os for kontingentindbetalingerne + matchfeebetalingerne, som har været samme beløb i flere år. Vi tilstræber, at indtægterne bliver brugt til præmier og tilskud til afslutningsfesten. Udflugterne hviler i sig selv. Der henstår et beløb, så den nye matchkomité har noget at starte op med til indkøb af præmier.

Vi opfordrer til, at tilmelding som matchledelse sker tidligt - også gerne af de nye(re) medlemmer, som kan få hjælp af de mere rutinerede.

Ulla Rander præsenterede matchkomitéen for den kommende sæson:

·         Nith Christensen og Lisbeth Ridder Ebbesen indtræder

·         Ulla Rander, Ulla Fredgaard og Inge-Lise Andersen forsætter

·         Kirsten Holbæk udtræder

Ulla R. spurgte til sæsonens arrangementer og om forslag til nye tiltag. Ingen forslag. Der var ros af de 2 udflugter. 

Vi henstiller til at give besked til medspillere ved afmelding i Golfbox,  så man ikke står alene til en spilletid. Der var desuden ros for stor deltagelse af matchledelse i sæsonen.

                                               --------------------------------------

Der blev henvist til vedtægterne om, at sponsorer kun må have 5 minutters taletid. (Komitéen havde sagt ja til en sponsors indlæg i ca. 30 minutter i starten af sæsonen, hvor vi var tidligt inde (15 huller)).

Der var bred enighed om, at vedtægterne skulle ændres, så der var  "lidt mere elastik" -  fx til 10 - 15 minutter, og at det også ville være høfligt, at vindere sagde tak til sponsorer for præmier.

Der blev henstillet til at medlemmer, som ikke er i arbejde, går ud noget tidligere. Det er et problem at få spilletid på de sene tider for medlemmer i arbejde. Det er også et problem - især for de sidste hold, at en runde ofte tager 5 timer, hvorfor de lidt langsommere blev opfordret til at gå ud noget tidligere.

Der blev opfordret til at "faste" 4 bolde deler sig op i 2 bolde, så nye medlemmer "tør" at melde sig ind i vores klub. Nye QQ'ere kan endvidere henvises til matchkomitéen.

Golf 2012

Første spilledag er onsdag den 11. april. Formødet holdes samme dag, dvs. efter matchen og inden præmieoverrækkelsen.

Matchkalenderen er hængt op på opslagstavlen + kommer på hjemmesiden.

 

 

 

Heldagsudflugten til Skyrups Golfklub i Sverige

Den 31. august kl. 7:00 kørte bussen afsted med 28 morgenfriske Quicke Quinder med kurs mod Sverige.

Undervejs nød vi vores egen medbragte kaffe/te, og der blev serveret rundstykker og 1 Enkelt. Nogle fik også handlet lidt ombord på færgen.

Vejrudsigten var lovende - regn skulle der ikke komme noget af.

Kl. 10:00 var der gunstart. Og kort tid efter fik vi desværre brug for regntøjet. Det havde vi stort set på hele runden.

Der var masser af tilfældigt vand - også på greens, hvilket gjorde putningen til noget af en udfordring.

Da vi kom ind fik vi en dejlig frokost og kaffe med kage til.

Derefter var der præmieoverrækkelse til både hold og de individuelle vindere. Bedste resultat var 30 point, meget meget flot!

Matchformen var "Den bengalske tiger". Det lykkedes ikke for nogen af holdene at få "tiger-bolden" med ind. Derfor gik præmien til holdet, som fik spillet flest huller med bolden. Det blev til 14 - flot! 

Tak til alle for en rigtig (våd) god dag.

 

 

Billeder fra White Dress Matchen den 22. juni

 

 

Heldagsudflugten til Møn Golfklub

Den 8. juni kl. 7:00 drog 24 morgenfriske Quickere afsted i bus med kurs mod Møn. Der kom desværre nogle afbud dagen før.

Undervejs nød vi vores egen medbragte kaffe/te, og der blev serveret rundstykker og 1 Enkelt.

Da vi startede turen var det noget overskyet, og jo længere sydpå vi kom, jo mere tåget blev der. Men, da vi nåede til Møn skinnede solen.

Her fik vi en sandwich og en vand til at tage med på runden. Vi fik også en polet til drivingrange, som vel nok de fleste fik benyttet.

Kl. 9:30 var der gunstart, og solen skinnede på os under hele runden.

Selvom det er dejlig flad bane, er den absolut ikke nem - slet ikke - hvis man ikke sørger for at holde sig på fairway :-)

Da vi kom tilbage, kunne vi sidde ude og nyde lidt at drikke, inden der var servering af en dejlig frokostbuffet i restauranten.

Derefter var der præmieoverrækkelse til både hold og de individuelle vindere. Bedste resultat var 36 point, flot!

Heldige med vejret var vi. Da der var afgang, var der overskyet :-)

Tak til alle for en rigtig god dag!

 

 

 

Billeder fra matchen den 25. maj

Tillykke til vinderne af matchen og tak til Imideen som var sponsor.

 

 

Mannequinopvisning v/ Inger Tuxen

Onsdag den 4. maj holdt Inger Tuxen mannequinopvisning, hvor Inger og Hanne viste et udvalg af Ingers pæne og smarte forårsnyheder.

 

Mannequinopvisning v/ Proshoppen

Onsdag den 27. april holdt Proshoppen sin sædvanlige mannequinopvisning, hvor fire dejlige mannequiner under Søs' ledelse viste nogle af shoppens flotte nyheder. Som noget nyt var en af mannequinerne en herre.

Desværre gik det lidt galt med billederne, vi tog. Men disse kan vist give et indtryk af den gode stemning.

 

Bemærk:

  • Åbningsmatch og Formøde: 13. april

  • Alle spilletider bestilles via Golfbox. Husk at bekræfte din tid senest 15 min. før din starttid (ellers bortfalder tiden). Du kan tidsbestille fra tirsdag aften - søndag kl. 24:00 til den næstkommende onsdag. Tidsbestilling er reserveret til os onsdage i tidsrummet kl. 14:00 - 16:30

  • Kontingentet for et sæsonkort er stadig kr. 450,00, som kan indbetales til Danske Bank, Reg.4001 kontonr.3204622930. Husk at angive dit medlemsnr. og navn.

  • Præmieoverrækkelse finder sted ca. kl. 20.30 ved spil af 15 huller og ca. kl. 21.00 ved spil af 18 huller

  • Hver den første onsdag i måneden spiller A-spillerne slagspil

  • Afslutningsmatch: 21. september 

Quicke Quinder er en klub i Søllerød Golfklub. Vi spiller hver onsdag i sæsonen, og vi går ud fra kl. ca. 11.00 til 17.00. Er du quick på at være med, så læs mere under Medlemsbetingelser.

Søllerød Golfklub - Brillerne 9 - 2840 Holte - tlf.: 4580 1784 - fax: 4580 7008 - info@sollerodgolf.dk