Årets første Royal Tour for Herrer spillet med deltagelse af 3 spillere fra Søllerøds 1. hold (Jonas Vrang, Max Melby, Philip Ulveman Juel-Berg). I weekenden blev årets første afdeling af Herrernes Royal Tour spillet på Kalø Golf Club med deltagelse af de 72 bedste danske amatører.
Philip Ulveman Juel-Berg sluttede på en fornem delt 13 plads og blev derved bedste junior i turneringen. Philip lagde ud med runderne 75-73, men kom desværre skidt fra start på sidste runde og var 5 over par efter to huller. Philip kæmpede sig flot tilbage og sluttede runden af med fire birdies på de sidste fem huller for en runde i 74 slag. Rigtig stærkt gået!
Max Melby klarede også cuttet og lå pænt til inden sidste runde, men Max havde desværre en off day og sluttede turneringen med en runde på 80 slag og en placering som nr 37. Sidst, men ikke mindst deltog Jonas Vrang også i turneringen. Jonas klarede desværre ikke cuttet efter 36 huller med runderne 79-77. Jeg er sikker på at Jonas vender stærkt tilbage.
Generelt set en god start for Søllerøds elite i årets første store turnering.
Mvh
Christian Korsø
Søllerød Golfklub - Brillerne 9 - 2840 Holte - tlf.: 4580 1784 - fax: 4580 7008 - info@sollerodgolf.dk

