En af landets mest formstærke og stabile golfspillere må være Søllerød Golfklubs 23-årige Therese Kølbæk, der er i gang med sin hidtil bedste sæson i USA, hvor der studeres på University of Nevada, Las Vegas.
Den danske landsholdspiller har planer om at gå over i de professionelles rækker til sommer.
Therese har netop spillet en stor turnering -’The battle at Rancho Bernando’, San Diego, Californien, hvor over 60% af de nuværende top 20 kvinder i ’US women college golf division 1’ deltog.
Her sluttede Therese på en flot 2’plads, og dermed fortsætter Therese en imponerende stime. Det er nemlig blevet til top-10 resultater i alle syv turneringer i sæsonen 2010/2011, hvoraf tre top-3 placeringer.
Therese’ s mange flotte resultater kan aflæses på verdensranglisten for amatører, hvor Therese er nummer 23.
Therese har netop lanceret en ny hjemmeside, hvor hun løbende ”blogger”, og hvor du kan følge med i, hvordan det går hende i USA.
Therese' s hjemmeside finder du her.
Følg Therese og hendes resultater ved løbende at gå ind på Søllerød Golfklubs hjemmeside under ”eliten” – ”Følg Therese Kølbæk i USA”.
Søllerød Golfklub - Brillerne 9 - 2840 Holte - tlf.: 4580 1784 - fax: 4580 7008 - info@sollerodgolf.dk

