Søndag den 3. maj lagde Søllerød golfklub bane til Junior distriktstouren for juniorer i alderen fra 13 til 15 år (U16). Touren spilles som en turnering over 3 runder, hvor kun de bedste 40% går videre til finalen i Helsingør i slutningen af juni måned.
Der deltog 68 juniorer i turneringen, så banen var lukket det meste af søndagen. Christer og hans team havde sørget for en super bane, og kombinationen af hurtige greens og svære hulplaceringer, bevirkede at kun få af juniorerne spillede under handicap.
Søllerød havde 2 deltagere i turneringen; Andreas B. Jørgensen og Christopher Fynboe Jensen. Christopher udnyttede hjemmebane fordelen optimalt ved at gå i 81 slag (netto 70), og sikrede sig dermed flot 2. pladsen. Med brutto 90 (netto 78) placerede Andreas sig som nummer 24, og er dermed stadig med i opløbet til finalen.
Søllerød Golfklub - Brillerne 9 - 2840 Holte - tlf.: 4580 1784 - fax: 4580 7008 - info@sollerodgolf.dk

