Nyt fra banen:
Som alle kan se er vores bane hårdt ramt af vinteren. Efter sneen forsvandt fortsatte nattefrosten, og da banen langt om længe tøede op, råbte den på vand! Men det var forgæves – på nær nogle enkelte korte byger, har det ikke regnet nævneværdigt i Søllerød i 2011. Naturligvis vander vi greens hver eneste nat, men fairways kan vi som bekendt ikke vande.
Greenkeeperne har gjort alt: skåret, priklet eftersået og dresset, men først her på det seneste har vi kunnet begynde at høste frugterne af deres arbejde. På greens ser vi nu langt om længe hullerne efter sneskimlen begynder at trække sig sammen – og vi forventer, at sætte klippehøjden ned i næste uge.
Naturligvis spørger man nu sig selv: hvordan undgår vi en tilsvarende situation fremover?
Vi har haft en engelsk agronom, Geoff Yelland, rundt på banen og han har skrevet en rapport, som kan ses her.
.
Vi har herefter konsulteret en af verdens mest vidende greenkeeper, nemlig danskeren Per Gundtoft. Blandt andet kendt som tidligere chefgreenkeeper på Valderrama plus en lang række andre baner i udlandet samt ikke mindst herhjemme, f.eks. Royal Oak, Esbjerg, Kolding og Vejle. Prøv at gå ind på http://www.gundtoft.com- det er interessant læsning!
Per Gundtoft kommer og gennemgår vores bane i juni måned sammen med vores chefgreenkeeper. Resultatet heraf skulle gerne blive en opdateret plejeplan og en yderligere styrkelse af den store kompetence vores greenkeepere allerede har.
.
.
Anders Bjerno
Næstformand og formand for baneudvalget
Søllerød Golfklub - Brillerne 9 - 2840 Holte - tlf.: 4580 1784 - fax: 4580 7008 - info@sollerodgolf.dk

