Christian Korsø Jensen blev til generalforsamlingen i sidste uge indvalgt i bestyrelsen som ny formand for eliteudvalget. Christian er 28 år, hvorved gennemsnitsalderen i bestyrelsen falder dramatisk. Han har været medlem af Søllerød Golfklub siden 1986 og spiller på vores 1. elitehold. Han har repræsenteret Danmark ved EM og var med til at vinde NM for juniorer i 98. De seneste to år har Christian desuden været med i baneudvalget.
Christian arbejder til daglig som Account Manager hos Ascio Technologies som udvikler software til at håndtere og registrere domæne navne. Han er snart gift med Hanna, som han bor sammen med i Gassehaven.
Søllerød Golfklub - Brillerne 9 - 2840 Holte - tlf.: 4580 1784 - fax: 4580 7008 - info@sollerodgolf.dk

