Fra den 9. til den 13. juli, havde jeg den store ære at spille med for det danske herre landholds til EM for hold i Silkeborg.
EM spilles over 5 dage, hvor de 2 første dage er slagspil og de sidste 3. dage er hulspil. Efter de første 2 slagspils dage bliver man inddelt i 2 puljer. Pulje 1 spiller om 1-8 pladsen og pulje 2 spiller om 9-16 pladsen. Det er derfor vigtigt at ende blandt de første 8, for at komme med videre i pulje 1, så man kan spille om medaljer. Efter første slagspils dag så det noget sort ud. Vi var kommet skidt fra start og ingen af os havde spillet op til niveau udover Mads Søgaard, som havde spillet en runde i par. Vi havde en masse slag vi skulle indhente i 2. slagspils runde.
Alle kom ud til 2. slagspils runde med en helt anden tænding og vi var alle sammen klar til at give den fuld gas. Jeg selv spillede ekstremt godt de første 15 huller i stormvejr, men fik dog en lidt sløv afslutning og endte i +5. Trods en runde i plus 5 var min score tællende til holdet, da 5 ud af 6 scores tæller. Alle de andre drenge spillede også rigtig godt og vi endte med at blive nr. 6, hvilket betød vi skulle møde England i en hulspils match.
I hulspils matchen spiller man 2 foursomes om formiddagen og 5 singler om eftermiddagen. Jeg blev sat sammen med Thomas Sørensen, men det endte desværre ikke som vi havde håbet. Et nederlag på 16. hul, trods vi spillede rigtig godt. Det stod således 1-1 efter foursomes da vores 2. foursome vandt på 22. hul.
Om eftermiddagen fik vi desværre ørene i maskinen og jeg måtte også lide et nederlag til Niel Raymond fra England. Vi tabte samlet 5-2 og skulle nu spille for pladsen 5-8.
2. hulspils dag gik noget bedre. Vi spillede 4 singler og 1 foursome. Jeg skulle spille foursome med Kasper Estrup fra Aalborg. Vi fik en sikker sejr på 4-3. Det endte således med vi vandt dagens match over Irland med 4,5-0,5.
Det betød så vi skulle møde Østrig om 5-6 pladsen. Kasper og jeg fik genvalg og igen vandt vi vores foursome. Vi skulle dog bruge lidt ekstra huller på det og lavede en birdie på 2. omspilshul for sejren, hvilket betød vi fik en kneben sejr på 3,5-1,5 mod Østrig.
EM var en kæmpe stor oplevelse og jeg vil kæmpe for at blive udtaget til at repræsenterer Danmark igen.
Spil godt til jer alle!
Med venlig hilsen,
Nicolai Tinning
Søllerød Golfklub
Brillerne 9, Gl. Holte
DK-2840 Holte
Andre
Proshop: 45 80 18 77
Restaurant: 45 80 66 79