Tre år inde i sin professionelle karriere har Therese Kølbæk fundet vej til LPGA Touren
Når LPGA Touren 26. januar tager hul på sæsonen 2015, vil Danmark for første gang have to medlemmer af verdens bedste kvindetour.
Line Vedel får selskab af Therese Kølbæk, som efter fem opslidende runders kvalifikation har klaret sig gennem det lille nåleøje til den store scene.
Søllerød spilleren, bosiddende i Arizona, startede finalerunden på 25. pladsen, et slag fra top-20, som modtager fuld kategori til 2015.
To bogeys, tre birdies og en runde i -1 på LPGA International i Daytona Beach sendte Kølbæk frem til en delt 11. plads.
Kølbæk bliver den første dansker (begge køn inkluderet), som når toppen af spillet udelukkende ved at satse på en amerikansk karriere. Hun blev professionel i 2011 efter at have færdiggjort en bachelor i marketing på University of Nevada, Las Vegas, og siden har hun spillet størstedelen af sin golf på Symetra Touren med håb om at kvalificere sig til nå verdens bedst kvindetour. Det mål nåede hun søndag med en samlet score i -5.
Med i gruppen af nye LPGA Tour-spillere er Minjee Lee, Ha Na Jang, Ariya Jutanugarn og Cheyenne Woods.
Læs mere her
Søllerød Golfklub
Brillerne 9, Gl. Holte
DK-2840 Holte
Andre
Proshop: 45 80 18 77
Restaurant: 45 80 66 79