Gå til indhold »

Regionsgolf tilmelding

Tilmelding til regionsgolf 2022 er åben

Regionsgolf er for spillere, der ønsker at dyrke golf som konkurrencesport, men som har et handicap, der udelukker dem fra divisionsholdene. I regionsgolf udbydes der rækker i fire handicap kategorier og fire aldersklasser. Der er plads til alle, der fylder mindst 21 i løbet af året og har et registreret handicap.

Der er tradition for, at man drikker en øl sammen efter kampen, og i de kampe der starter om eftermiddagen spiser holdene normalt også sammen.

Der er ændringer i turneringbetingelserne i 2022. De væsentligste er: nye handicap grænser mellem rækkerne, muligheden for at afvikle singlerne som 4-bolde er afskaffet og der afvikles ikke landsfinaler i senior-, veteran- og superveteranrækkerne i 2022.

Bestyrelsen i Søllerød Golfklub har ændret lidt i retningslinjerne for deltagelse i regionsgolf. Spillere der er fast tilknyttet et divisionshold, kan ikke også være fast tilknyttet et hold i regionsgolf. Da vi spiller for at vinde, vil vi i 2022 ikke stille to hold i samme række, og det er ikke alle tilmeldte der kan være sikre på at få matcher.

Alle tilmeldte forventes at sætte sig ind i turneringsbetingelserne, ligesom golfreglerne skal kendes.

Du kan nu tilmelde dig regionsgolf i 2022. Tilmeldingen er åbnet i Golfbox som en klubturnering.

Gå ind i Golfbox under klubturneringer, så finder du ”Regionsgolf 2022” under december 2021.

Når du tilmelder dig, bliver du spurgt, om du kan spille om formiddagen, om du vil prioritere deltagelse i regionsgolf og om du vil være holdkaptajn.

For at spille på et veteran- eller superveteranhold, skal du kunne spille om formiddagen. Veteran- og superveteranhold spiller som udgangspunkt deres hjemmekampe mandag formiddag, og de fleste udekampe spilles også om formiddagen. Kan du ikke spille om formiddagen bliver du i stedet sat på et seniorhold eller et ABCD-hold, de spiller primært deres hjemmekampe fredag aften. Men der kan også være kampe der bliver placeret på lørdage og søndage.

Det kan give meget ekstraarbejde til holdkaptajnerne, når der er spillere der melder afbud. For at reducere antallet af afbud, ønsker vi engagerede spillere der vil prioriterer deres deltagelse i regionsgolf, øvrige tilmeldte vil komme i betragtning som reserver.

Der skal bruges en holdkaptajn på hvert hold til at klare de administrative opgaver. De består i at stille holdet og at indrapportere resultatet af kampen. vi vil primært bruge erfarne holdkaptajner, men der kan være behov for udskiftning, og der kan være behov for en stedfortræder.

For at deltage i regionsgolf skal du være aktivt fuldtidsmedlem med hjemmeklub i den klub, du stiller op for.

Se eventuelt mere på RGD.DK og på http://www.sollerodgolf.dk/aktiviteter/regionsgolf-1/

/Carsten Holm
Regionsgolfkoordinator

Åbningstider

Klubhuset

Kl. 05 - 22

Sekretariatet

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: Kl. 09.00 - 15.00
Onsdag lukket

golf@sollerodgolf.dk

Telefontid mandag, tirsdag, torsdag og fredag 10.00-14.00

☎ +45 45 80 17 84

Restauranten

Er åben alle ugens dage mellem 11.00 og 16.00
Se mere på https://www.restaurantsgk.dk/

☎ +45 45 80 66 79

restsgk@gmail.com

ProShoppen

Mandag - torsdag: 10.00 - 16.00

Fredag: Lukket

Lørdag - Søndag - Helligdage: 10.00 - 14.00

☎ +45 45 80 18 77

proshoppen@cpg.dk

Søllerød Golfklub logoSøllerød GolfklubBrillerne 9, Gl. HolteDK-2840 Holte