Gå til indhold »

Begynderprogram

Formål

  • Sikre at nye medlemmer føler sig trygge og velkomne
  • Sikre at nye medlemmer har mulighed for at skabe netværk
  • Sikre at nye medlemmer får indblik i og forstår nødvendigheden af golfsportens regler og etikette
  • Sikre at nye medlemmer får bestået de prøver der danner grundlaget for at opnå sit "golfkørekort"
  • Sikre at nye medlemmer kommer til at elske spillet lige så højt som alle vi andre gør

Hvor og hvornår foregår det ?

  • Hver mandag fra den 12. april til den 27. september 2021
  • Vi mødes ved klubhuset - her bliver vores nye medlemmer "kaniner" som kælenavnet er, mødt af medlemmer fra udvalget - de kendes på deres navneskilte med kaniner.
  • Fra kl. 16:30 vil der være aktiviteter, som alle er en del af uddannelsen til golfspiller. Aktiviterne gennemgås i det følgende og kan ses.
  • Hver træningsaften afsluttes med fællesspisning kl. 20:00 (egenbetaling) og præmieoverrækkelse i vores dejlige restaurant.

Begynderudvalgets medlemmer

Hvad skal der til for at få sit golfkørekort ?

  • Forståelse for regler og etikette
  • Udfyldelse af scorekort og forståelse for at være "markør"
  • Regelprøven fra DGU skal bestås
  • De forskellige slagprøver skal bestås
  • Par 3 banen skal spilles minimum 3 gange i max. 45 slag
  • Føltur på den store bane skal bestås

..... og så er du klar

Hvor lang tid tager det at få sit golfkørekort ?

De allerhurtigste kommer igennem på 1 måned – men så har de også smugtrænet. De fleste bruger 3 måneder og så er der dem der hygger sig ganske længe med det

Hvordan træner jeg ?

I begyndelsen træner du på Driving range, Indspils-green, Bunkers og Putting-green. Når du har bestået slagprøver og etikette kan du træne alt det du vil og herudover bruge Par 3 banen (9 korte golfhuller). Herudover kan du få den allerbedste træning af vores dygtige pro’er der tilbyder både individuel træning og extra holdtræning. Snak med proshoppen og check deres hjemmeside

Banevandring - forstå regler og etikette

På banevandring om mandagen bliver der undervist i regler og etikette.

Undervisning i klubhuset - scorekort og Stableford

I klubhuset undervises der om mandagen i korrekt udfyldning af scorekort samt forståelse af "Stableford" systemet.

Regelprøven – via Dansk Golf Union (DGU)

Undervisningen og prøven tages på nettet og klubben får automatisk besked når du har bestået. Gå ind på DGUs hjemmeside som beskrevet i her.

Træning ved ”Pro’erne” om mandagen for – ”Kom i gang – GOLF” holdene

Træningen er forbeholdt de begyndere, der er tilmeldt ”KOM I GANG GOLF” holdene og foregår ifølge holdtræningsoversigten for holdene.

De forskellige golfslag

Drives (lange slag) Drivet er det første slag fra teestedet, der (forhåbentligt) bringer bolden et langt stykke ud ad golfbanen, på vej mod green og hul. Drives hører til de lange slag og træningen af disse slag foregår på driving rangen. Denne ligger bagved den række træer, du kan se mod vest fra klubhusets terrasse. Til træningen af disse lange slag skal klubbens træningsbolde, fra automaten på driving range, benyttes. Regler og priser for brug af driving range bolde afhænger af dit medlemskab.

Indspil, chip og pitch Chip og pitch er de slag, der bruges til at spille bolden ind på greenen fra kortere afstande. Chip er et kort indspil til green i lav bue med efterfølgende rul, og pitch er et højt slag til greenen – med kun lidt rul.

Bunkerslag En bunker er en forhindring på golfbanen, som har til formål at gøre spillet mere udfordrende. Bunkeren består som regel af en fordybning på banen fyldt med sand eller fint grus. Det kræver en speciel teknik og en vis rutine at slå bolden ud af en bunker, derfor bør du også træne i at slå bunkerslag fra bunkeren. Denne træning foregår ved indspilsgreen, hvor der til formålet er lavet to trænings-bunkers, - eller i bunkeren på driving range.

Putting Puttet er det slag, der slås på green for at få bolden i hullet. Putting kan trænes på puttinggreenen foran klubhuset. Her skal øves både korte og lange putts. Korte putts er de slag, som fra ca. 0 – 2 meters afstand bringer bolden i hul. Lange putts er alle slag udover denne afstand, dvs. fra 2 - ca. 30 meters afstand fra hullet. De lange putts har til formål, enten at få bolden i hul, eller at få bolden anbragt så tæt på hullet, at et kort put kan bringes i anvendelse.

Illustration af slagene

Praktiske Informationer

  • Træning af de lange slag foregår på driving range. Her skal man anvende de bolde, der findes i boldautomaten ved indgangen til driving range.
  • Bolde til træning af bunkerslag og indspil ligger på indspilsgreen. Husk at samle boldene sammen efter træningen. Egne bolde bruges til putting.
  • Egne bolde benyttes til spil på Par 3 banen og på den store bane.

In checkning og tilknytning til kaptajn

  • Puttebanen - her er er altid konkurrence hvor selv de spritnye kan være med. Scorekort udleveres ved check-in og kaptajner hjælper med vejledning.

Når du har bestået dine slagprøver og været på banevandring står en gruppe frivillige (kaptajner) fra vores dejlige klub, klar til at give dig gode råd og godt selskab.

  • Par 3 banen - du melder dig i "check-in" og bliver sat sammen med en kaptajn.

  • På grund af "Corona" kan der blive behov for tilmelding til spil på par 3 banen om mandagen.

  • Ni huller på stor bane bookes via Golfbox (man kan starte på hul 1 eller hul 10)

    Følg denne vejledning:

    • Log ind i GolfBox
    • Vælg "Klubturnering" (nederste punkt i menu'en til venstre)
    • scroll ned til ønskede starthul/dato "Kaniner start hul 10 - dd/mm", og vælg denne.
    • Tryk derefter "Tilmeld her"
    • I det nye vindue, der popper op, trykker man på "ADD MYSELF" ud for den tid, som man ønsker, og derefter på "FORTSÆT".

    Gå til GolfBox for kaniner

Føltur

Når du har spillet 3 runder på Par 3 banen i max. 45 slag og har trænet godt er du klar til finalen. Føltur – ni huller på stor bane - aftales med check-in eller skriv til Lise eller Birgit. På følturen går du sammen med en kaptajn, der vurderer om du er klar til at blive sluppet fri. Det er ganske fredeligt, der skal bare laves 6 stableford point, hvor der fås point på mindst tre huller😊

Turneringer om mandagen

Hver mandag spilles der turneringer både på Par 3 banen og over 9 huller på den store bane. I turneringerne deltager også tidligere års kaniner. Vi sætter holdene sammen til disse turneringer. Holdene består af en frivillig ”kaptajn” (erfaren spiller fra klubben) og kaniner. Turneringen starter fra kl. 16.00, på den store bane. Sidste start er kl. 18.00. Da vi spiser sammen kl. 20, er det en god ide at komme ud så tidligt som muligt, så der er tid til at spille alle 9 huller. Der er altid præmier til dem, der har klaret sig bedst.

Turneringen på Par 3 banen starter kl. 17.30. Indtil da er Par 3 banen lukket til juniorerne. Vi sætter jer sammen også med en kaptajn på Par 3 banen.

Medlemmer med prøvemedlemsskab skal desuden betale greenfee hver gang der spilles på stor bane (reduceret til 150 kr. i forbindelse med begyndermandage). Der betales ikke greenfee på Par 3 banen. Betalingen af greenfee foregår i Proshoppen, inden man går ud.

Herudover forsøger vi at spille ca. 3 månedsturneringer. Her prøver vi forskellige turneringsformer og der er præmier til hele holdet. Vi fortæller mere om kommende månedsturneringer i forbindelse med vores middage og informationerne kan ses på klubbens hjemmeside http://www.sollerodgolf.dk og i vores FB gruppe ”Kaniner i Søllerød Golfklub” – du kan anmode om at blive medlem af gruppen. Alt dette med forbehold på grund af "corona".

Vi sammensætter holdene efterhånden som I møder op. Månedsturneringer afsluttes også med fællesspisning, hvor der er præmieoverrækkelse. Kun hvis du deltager i middagen, kan du modtage præmie.

Hvad koster det at deltage i mandagsfestlighederne ?

Det koster 500 kr. i alt i ”turneringsfee” at deltage om mandagen, beløbet dækker bl.andet præmier alle 20 mandage i 2021.

Vi tager MobilePay (947038 skriv KANIN og dit navn) eller kontanter.

Deltagelse i fællesspisningen er for egen regning. Hvis du er prøvemedlem og spiller på stor bane skal der, hver mandag, indbetales 150,- kr. i greenfee i proshoppen.

Sommerferie og helligdage

Begynderudvalget holder fri anden pinsedag den 24 maj og vi holder sommerferie hele juli måned. Første begyndermandag efter ferien er den 2. august.

Rabbit Open 2021

Vi slutter sæsonen med en festlig afslutningsturnering, hvor hver kanin danner par med en ”Kanon”. (En kanon er en spiller med handicap under 36). Turneringen finder sted lørdag den 2. oktober 2021 fra morgenstunden og foregår på både par 3 banen og den store bane. Efter turneringen er der tid til at tage hjem og hvile og klæde om til

ÅRETS FEST

Lækker mad, Levende musik og et overdådigt præmiebord

Sæt kryds i kalenderen allerede nu ved lørdag d. 2. OKTOBER 2021!

Lidt om påklædning på golfbanen

Golf hviler på stolthed, traditioner og tillid.

Beklædning ændrer sig med tiden, men der er stadig nogle grundregler 😊

Dem kan du læse om på hjemmesiden under Dresscode i Søllerød Golfklub.

10 Tips for hurtigere spil

  1. Vær klar til at slå, når det er din tur
  2. Gå hurtigt frem mellem slagene.
  3. Forbered dit næste slag i tankerne med analyse af afstand, vind og køllevalg, mens du er på vej frem mod din bold.
  4. Stil din vogn eller bag, så du hurtigt kan komme videre, ikke mindst ved green.
  5. På green:
  • Putt de korte putts ud og marker kun bolden på green, når det er absolut nødvendigt.

    Træd ikke på dine medspilleres puttelinjer.

    Rens kun bolden én gang på green.

    Spilleren der har puttet ud først, skal være klar til at sætte flaget på plads, når sidste spiller er færdig.

    Forlad straks green.

  1. Vent med at føre scorekortet til næste teested, mens de andre slår, og hvis du har honnøren, udfyld efter du har drivet ud.
  2. Lad den der er først klar, slå først, uanset honnør og afstand. Tilsidesæt ikke sikkerheden.
  3. Lad bolden bagved gå igennem, så snart der er opstået et hul imellem jer og bolden foran jer, eller hvis I skal lede mere end et øjeblik efter en bold.
  4. Tag omhyggelig pejling på både din egen og medspilleres bolde, hvis de slås ud i roughen, så I kan lede i det rigtige område.
  5. Slå altid en provisorisk bold, hvis der er den mindste risiko for, at din bold kan være out of bounds eller ikke kan findes.

Åbningstider

Klubhuset

Kl. 05 - 22

Sekretariatet

Mandag til fredag: Kl. 09.00 - 15.00

golf@sollerodgolf.dk

Telefontid mandag, tirsdag og torsdag 10-15, onsdag 10-12, fredag 10-14

☎ +45 45 80 17 84

Restauranten

Er åben for Take Away. Se mere på https://www.restaurantsgk.dk/

☎ +45 45 80 66 79

restsgk@gmail.com

ProShoppen

Mandag - torsdag: 9.00 - 18.00

Fredag: 9.00 - 16.00

Lørdag - Søndag - Helligdage: 9.00 - 15.00

☎ +45 45 80 18 77

proshoppen@cpg.dk

Kontakt

Søllerød Golfklub logoSøllerød GolfklubBrillerne 9, Gl. HolteDK-2840 Holte