Gå til indhold »
Nyt fra GreenkeeperneNyt fra Greenkeeperne

Nyt fra Greenkeeperne

4. marts 2021

Banen

Efter en lang periode med frost fik vi endelig plus grader og i en kort periode fornemmelsen af forår.

Marts måned er som altid uforudsigelig, og vejrudsigten de kommende 7 dage lover koldere vejr, hvilket også betyder at åbning af 18-hullers banen må vente lidt endnu. Jord temperaturen er fortsat lav i 5 cm dybde, som det fremgår af billedet, og netop jordtemperatur er afgørende for græsset begynder at gro. Vi skal op på ca. 6 grader i 5 cm dybde, før vi ser en begyndende vækst.

De lave temperaturer betyder også at greenkeepernes forårsopgaver på f.eks. greens med næringstilførsel, afspændingsmidler, frø og sand må vente, til der er stigende temperaturer.

Generelt er banen kommet fint gennem vinteren til trods for meget vintergolf, ski og kælke. Gangstier og andre gangarealer er hård belastet af trafik i vintermånederne, da græsset ikke er i vækst. Greens er uden ret mange svampeskader, hvilket lover godt for sæsonstarten, og græsset på fairways har også et fornuftigt udgangspunkt.

Bunkers

Greenkeeperne er i denne uge startet på at få alle vores 73 bunkers (4600m2) tilbage i spilbar stand efter en lang vinter. Det er meget manuelt arbejde hvor sandet fordeles, og der måles sanddybder. Efterfølgende suppleres med ekstra sand de steder, det skønnes nødvendigt.

Når frosten kommer tilbage fortsætter vi arbejdet med oprydning/beskæring omkring pumpesøen på hul 7 og i roughområdet mellem 6. green og pumpesøen.

Rangen

Range området er nu tørret så meget op, at der igen kan samles bolde. Det er fortsat ’vinter drift’ , hvilket betyder, at boldene ikke bliver vasket og står i en kasse ved slagmåtterne. Boldgraven/automaten vil først komme i brug, når vandingsanlægget bliver startet op i slut marts, og robotterne kommer retur fra vinteropbevaring.

Vi har til denne sæson købt en nyere brugt golfbil og fået produceret et metalbur, så der i de perioder, hvor robotterne/boldgrav svigter, kan samles bolde. Personen, der samler, kan nu sidde sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Hvis du har lyst til at bidrage med løbende vedligehold af rangen, så skriv til hhb@sollerodgolf.dk. Klubbens Manager Hans Henrik Brandt er sammen med et par medlemmer i gang med at samle et ’Rangeteam’ til den kommende sæson.

Værksted

For mange er driften af værkstedet i golfklubben et ubeskrevet blad. I den kommende sæson vil jeg forsøge i nyhedsbrevene at give et større indblik i, hvad det kræver at holde en toptunet og driftssikker maskinpark.

Vinteren er højsæson på værkstedet for vores dygtige mekaniker Marc, hvor alle maskiner bliver gennemgået fra A-Z. Mekanikeren står også for indkøb af reservedele, forbrugsvarer til værksted og værktøj. Vi bruger mange forskellige leverandører for at sikre, at vi hele tiden får de bedst mulige priser.

Maskinerne består udover motorolie, hydraulikolie og filtre, også af rigtig mange roterende sliddele, som f.eks. lejer, bøsninger, hydraulikmotorer og cylinder knive. Udskiftning af disse dele er ofte tidskrævende og dyre, men vigtigt for driftssikkerheden og klippekvaliteten i sæsonen.

Nyt ansigt i Greenkeeperteamet

Den 1. marts er Magnus Bendtsen startet i en sæsonstilling i Søllerød Golfklub. Vi fik 70 ansøgninger til stillingen, og vi er rigtig glade for at Magnus, trods andre jobtilbud, valgte Søllerød.

Magnus er 24 år og udlært Greenkeeper i Køge GK. Efterfølgende har han arbejdet et par år i Royal Golf på Amager og senest været i Simons. I sin fritid holder Magnus et flot 2,2 Hcp og dyrker derudover Triatlon på konkurrenceplan. Velkommen til Søllerød, Magnus!

Greenkeepertemaet består i 2021 af 7 mand i sæsonen : Andrew Dadge, Mads Hurup, Morten Ehlers, Sven-Erik Jensen, Marc Villebæk, Magnus Bendtsen og Mads Andersen.

Åbningstider

Klubhuset

Kl. 05 - 22

Sekretariatet

Mandag til fredag: Kl. 09.00 - 15.00

golf@sollerodgolf.dk

Telefontid mandag, tirsdag og torsdag 10-15, onsdag 10-12, fredag 10-14

☎ +45 45 80 17 84

Restauranten

Er åben for Take Away. Se mere på https://www.restaurantsgk.dk/

☎ +45 45 80 66 79

restsgk@gmail.com

ProShoppen

Mandag - torsdag: 9.00 - 18.00

Fredag: 9.00 - 16.00

Lørdag - Søndag - Helligdage: 9.00 - 15.00

☎ +45 45 80 18 77

proshoppen@cpg.dk

Kontakt

Søllerød Golfklub logoSøllerød GolfklubBrillerne 9, Gl. HolteDK-2840 Holte