Gå til indhold »
Tirsdagsklubben - hvem er vi?Tirsdagsklubben - hvem er vi?

Tirsdagsklubben - hvem er vi?

27. marts 2021

Tirsdagsklubbens Vision:

Vores vision er at golf skal være sjov for alle, og skabe bekendtskaber, der får flest mulig til at glæde sig over spillet, tiden på banen og i klubhuset.

Hvem er vi:

Vi er en gruppe sindige golfspillere, der mest spiller for samværet, vejret og hyggens skyld, men det betyder også at de fleste vil opleve at runderne på 18 huller tager omkring 5 timer, idet dog de der slår tidligst ud typisk gennemfører på 3½-4 timer.
Vi har de seneste år været ca. 100 medlemmer, og hver tirsdag slår mellem 60 og 80 af medlemmerne ud; gennemsnitlig antal deltagere hver tirsdag sidste år var ca. 70 deltagere.
De fleste af os er ældre høj-handicap’ere, idet vores handicap ligger fra 16,5 til 54, med et gennemsnit på 29,5 for herrerne og 32,3 for damerne, og vores alder ligger fra 60 til 90 år, med et gennemsnit på 74, så nybegyndere vil hurtigt føle, at de ikke er alene om ikke at ramme bolden perfekt, og når man rammer, ikke lige at sende bolden ud midt på fairway.
Det vi lægger mest vægt på, er ikke at sinke andres spil, d.v.s. være flink til at vinke igennem, hvis man leder efter en bold, og at samle op, hvis der ikke er flere point i bolden, ellers spiller vi for nemheds skyld alle efter gældende DGU-regler.

Hvad gør vi:

Vi mødes til fælles spil tirsdag morgen/formiddag, hvor vi spiller individuel stableford, og hvis vejret er til det afslutter vi som regel med en forfriskning (for egen regning) på terrassen derefter.
Holdene bliver sat som 4-bolde med 2 herrer + 2 damer på hver bold, dog med 4 herrer på nogle 4-bolde, simpelthen fordi der er flere mænd end kvinder i Tirsdagsklubben.
Holdene bliver sat tilfældigt baseret på tilfældige tal i computeren, så der er stor sandsynlighed for at du herigennem kommer til at lære en række andre medlemmer af Tirsdagsklubben at kende.
De første slår ud kl. 8:30 og de sidste ca. kl. 10:00 – 10:30 afhængig af hvor mange vi spiller de enkelte tirsdage. Hvis man ønsker det, kan man blive sat på ”tidlig start”, hvor man skal slå ud mellem kl. 8:30 og ca. 9:00. Hvis man ikke meddeler noget, vil man blive sat på start efter de tidligt-startende har slået ud.

Læs Medlemsinformation for Tirsdagsklubben 2021

Åbningstider

Klubhuset

Kl. 05 - 22

Sekretariatet

Mandag til fredag: Kl. 09.00 - 15.00

golf@sollerodgolf.dk

Telefontid mandag, tirsdag og torsdag 10-15, onsdag 10-12, fredag 10-14

☎ +45 45 80 17 84

Restauranten

Er åben for Take Away. Se mere på https://www.restaurantsgk.dk/

☎ +45 45 80 66 79

restsgk@gmail.com

ProShoppen

Mandag - torsdag: 9.00 - 18.00

Fredag: 9.00 - 16.00

Lørdag - Søndag - Helligdage: 9.00 - 15.00

☎ +45 45 80 18 77

proshoppen@cpg.dk

Kontakt

Søllerød Golfklub logoSøllerød GolfklubBrillerne 9, Gl. HolteDK-2840 Holte