Gå til indhold »
Udvalgsturnering 2021 i smukt efterårsvejrUdvalgsturnering 2021 i smukt efterårsvejr

Udvalgsturnering 2021 i smukt efterårsvejr

1. november 2021

Klubbens årlige fejring af de medlemmer der yder en frivillig indsats, blev afholdt i det smukkeste efterårsvejr og farver på vore skønne golfbane.

Vi spillede golf på en bane hvor teestederne skiftede fra hul til hul, og alle fik vist prøvet teesteder de ikke tidligere har prøvet. Alle slog fra samme teested på hvert hul, og det gav en hyggelig runde. Der blev på hvert teested tid til, at diskutere svarene på den indlagte quiz.

Holdscoren og antallet af rigtige svar i quizzen blev lagt sammen, og det flyttede lidt rundt på nogen af placeringerne, men der var ens præmier til alle, så alle havde fine præmier med hjem. Vinderholdet bestod af Rasmus Friis, Ole Nyvold, Klaus Lorentzen og Michael Johansen.

Tak til Shoppen og Restauranten for sponsoratet af præmierne til nærmest hullet konkurrencen.

Undervejs i turneringen fik vi besøg af Helle fra Sekretariatet, der var så venlig at dele chokolade ud, så vi fik lidt til at holde blodsukkeret oppe.

Som det kan ses på billedet, så faldt det i god jord, både besøget og chokoladen.

Formanden takkede de frivillige for deres indsats og understregede, at uden deres mange gratis timer, så ville det være et helt andet regnskab at drive en golfklub.

Vi fik også sagt tak til Jeanet og Bjarne fra Restauranten, for lækker mad og god service, både på dagen men også gennem hele sæsonen.

Helle, Hanne og Hans Henrik siger tak for en rigtig god dag sammen med de glade deltagere.

Åbningstider

Klubhuset

Kl. 05 - 22

Sekretariatet

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: Kl. 09.00 - 15.00
Onsdag lukket

golf@sollerodgolf.dk

Telefontid mandag, tirsdag, torsdag og fredag 10.00-14.00

☎ +45 45 80 17 84

Restauranten

Er åben alle ugens dage mellem 11.00 og 16.00
Se mere på https://www.restaurantsgk.dk/

☎ +45 45 80 66 79

restsgk@gmail.com

ProShoppen

Mandag - torsdag: 10.00 - 16.00

Fredag: Lukket

Lørdag - Søndag - Helligdage: 10.00 - 14.00

☎ +45 45 80 18 77

proshoppen@cpg.dk

Søllerød Golfklub logoSøllerød GolfklubBrillerne 9, Gl. HolteDK-2840 Holte