Gå til indhold »
NytårshilsenNytårshilsen

Nytårshilsen

29. december 2021

Kære medlemmer i Søllerød Golfklub,

2021 blev et godt år for golfen i Danmark. Flaget blev vist med flotte internationale resultater, og mange nye medlemmer fandt vej til vores dejlige sport i klubberne landet over. Også i Søllerød Golfklub kom der mange nye til. Faktisk så mange, at vi hen over sommeren måtte oprette venteliste. Vi ønsker og håber, at de vil finde sig godt til rette, ikke kun som medlemmer, men også som nye kammerater og venner. Der skal lyde en særlig tak til alle dem, der har stillet op og ydet en ekstra indsats, så de nye ”Kaniner” har fået en god start på livet som golfer.

Med 2022 går vi ind i klubbens 50 års jubilæumsår. Det vil vi fejre med manér i ugen omkring Sankt Hans og afslutte med en fest, vi forhåbentlig vil mindes længe. Det bliver lørdag, den 25. juni. En komité er ved at lægge sidste hånd på et festskrift, der ser meget lovende ud.

Med to slagbure og en putting green er der atter stillet op til vintertræning i pejsestuen. Hvornår og hvordan vi kan komme i gang, afhænger af meldingerne fra sundhedsmyndighederne. Vi håber fortsat på, at det kan ske kort ind i det nye år.

Opsigelsen af vores lejekontrakt for hullerne 4 til 7 betyder nye og grundlæggende udfordringer, men ret forstået også nye muligheder. Vi ser ind i et langt forløb med forhandlinger til flere sider. Bestyrelsen er i arbejdstøjet, og de indledende drøftelser er kommet godt fra start. Heldigvis er der god tid, hvilket også har betydning på økonomisiden.

Hvordan så med status her ved årsskiftet? Den korte udgave er, at det går godt. Der er styr på drift og bundlinje, og vores bane har ikke stået flottere i mange år. Der bliver nok at tage fat på, men helt overordnet er vi godt rustet til de næste 50 år.

Godt Nytår og hilsen

Bestyrelsen/Søren

Åbningstider

Klubhuset

Kl. 05 - 22

Sekretariatet

Holder julelukket fra 18. december til 2. januar 2022

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: Kl. 09.00 - 15.00
Onsdag lukket

golf@sollerodgolf.dk

Telefontid mandag, tirsdag, torsdag og fredag 10.00-14.00

☎ +45 45 80 17 84

Restauranten

Holder lukket indtil 1. marts 2022
Se mere på https://www.restaurantsgk.dk/

☎ +45 45 80 66 79

restsgk@gmail.com

ProShoppen

Holder julelukket fra 22. december til 2. januar 2022

Mandag - torsdag: 10.00 - 16.00

Fredag: Lukket

Lørdag - Søndag - Helligdage: 10.00 - 14.00

☎ +45 45 80 18 77

proshoppen@cpg.dk

Søllerød Golfklub logoSøllerød GolfklubBrillerne 9, Gl. HolteDK-2840 Holte